En stat med valg, men uden fri politisk konkurrence

Hvad betyder DDR? Forkortelsen stod for Deutsche Demokratische Republik, på dansk Den Tyske Demokratiske Republik. Staten opstod i den sovjetiske besættelseszone efter Anden Verdenskrig. Forbundsrepublikken Tyskland, ofte kaldet Vesttyskland, var blevet grundlagt i de vestlige besættelseszoner tidligere samme år. Berlin havde en særlig besættelsesretlig status; DDR gjorde Østberlin til sin hovedstad.

Den reelle magt lå hos Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, SED. Andre partier eksisterede, men indgik i et politisk system under SED’s ledelse. Ved valgene kunne borgerne ikke vælge mellem frit konkurrerende regeringsalternativer. Folkekammeret var formelt parlament, men fungerede gennem størstedelen af statens historie ikke som en uafhængig kontrol med partiledelsen.

Ministeriet for Statssikkerhed, kendt som Stasi, overvågede borgere gennem blandt andet aflytning, postkontrol og et net af uofficielle medarbejdere. Kritik kunne koste uddannelsesmuligheder, karriere eller frihed. Kontrollen ramte ikke alle ens, men muligheden for indgreb påvirkede, hvad mennesker sagde offentligt, og hvem de betroede sig til.

Datoerne viser forskellen mellem grænseåbning og genforening

Tabellen samler centrale datoer i DDR’s historie. Datoerne angiver politiske begivenheder, ikke tidspunktet for en ensartet ændring i alle borgeres hverdag. Særligt i 1989 og 1990 skete grænseåbningen, den økonomiske omstilling og statens ophør på forskellige tidspunkter.

Berlinmuren lukkede den vigtigste tilbageværende flugtvej til Vesten. Den indre tyske grænse var allerede stærkt bevogtet, men før august 1961 kunne mange stadig komme vestpå gennem Berlin. Muren skilte derfor ikke blot to bydele: Den begrænsede borgernes mulighed for at forlade DDR og afskar familier fra almindelige besøg.

I efteråret 1989 bidrog masseflugt og voksende demonstrationer til SED-styrets sammenbrud, mens Sovjetunionen undlod at sikre dets overlevelse militært. Murens åbning betød dog ikke, at DDR straks ophørte. Det frie folkekammervalg den 18. marts 1990 gav et demokratisk mandat til en regering, som arbejdede for hurtig genforening. Staten eksisterede videre, mens dens politiske institutioner og økonomiske rammer blev ændret. Grænsen åbnede altså før den statsretlige samling. Den økonomiske omstilling åbnede muligheder, men førte også til virksomhedslukninger og arbejdsløshed.

Arbejde, boliger og varer i planøkonomien

DDR havde en planøkonomi: Staten fastlagde i vidt omfang produktion, investeringer og priser frem for at lade virksomheder konkurrere på et frit marked. Store virksomheder var statsejede, og landbruget var overvejende kollektiviseret. Arbejdspladserne organiserede også sociale tilbud som ferieophold, sportsaktiviteter og børnepasning. Arbejdet fik dermed betydning langt ud over lønnen.

Husleje og flere basale varer var politisk fastsat og subsidieret. En lav officiel pris betød dog ikke nødvendigvis, at en vare var tilgængelig. Boliger blev fordelt administrativt, og eftertragtede forbrugsvarer kunne kræve lang ventetid. Ved bilkøb, eksempelvis en Trabant, kunne både leveringstid og adgang til reservedele få større praktisk betydning end prisen alene.

Kvinders lønarbejde var udbredt, og vuggestuer og børnehaver gjorde det lettere at kombinere børn og arbejde. Det fjernede ikke kvinders store ansvar for husarbejdet. Samtidig gav boligbyggeri flere familier moderne bekvemmeligheder, mens mange ældre ejendomme blev forsømt. Hverdagslivet kan derfor ikke beskrives dækkende som hverken ren mangel eller ensartet social tryghed.

Økonomiske sammenligninger kræver mere end en valutaomregning

En østtysk løn kan ikke sammenlignes direkte med en vesttysk løn ved blot at stille beløbene ved siden af hinanden. DDR-marken var ikke frit konvertibel, altså frit omvekslelig på valutamarkedet. En sammenligning af købekraft, hvor meget indkomsten faktisk kunne købe, må medtage husleje, subsidier, vareudbud og adgang til eftertragtede produkter.

Der var også forskelle inden for DDR. Pensionister havde andre muligheder for at rejse til Vesttyskland end mange erhvervsaktive, og forbindelser til familie i Vesten kunne give adgang til pakker og vestlig valuta. Intershops solgte varer mod vestlig valuta og senere særlige værdibeviser. Derfor kunne borgere med lignende løn have forskellig adgang til forbrugsgoder.

De sikre forskelle mellem DDR og Vesttyskland handler især om politiske rettigheder, rejsefrihed og økonomiens organisering. Datoer og institutioner dokumenterer disse forhold, men fortæller ikke alene, hvordan en bestemt familie levede. En talmæssig sammenligning af levestandard kræver samme år, klart definerede husholdninger og et sammenligneligt varegrundlag; enkelte lønninger eller billige huslejer kan ikke bære konklusionen. Se også dengodefamilie.dk.